Randi Hovmann Digital chefrådgiver og manager hos Operate A/S - nudging2017Digital chefrådgiver og manager hos Operate A/S

“Dark patterns: For the greater good?”

Alle er enige om, at godt digitalt design guider brugeren let og hurtigt igennem de nødvendige flows. Samtidig er der meget snak om, at især e-commerce sites anvender ‘dark patterns’ og ubevidste triggers til at få forbrugerne til at købe mere end de har brug for. Men hvad virker egentlig? Hvad kan vi lære af dark patterns, og hvor går grænsen, når man som virksomhed eller myndighed skal skabe overskuelige selvbetjeningsløsninger på komplicerede emneområder.

Randi er specialist i forretningsmæssig rådgivning i digital kommunikation og sociale medier med særlig vægt på brugeroplevelsen. Hun udfører 360 graders digital rådgivning, både hvad angår intern og ekstern kommunikation og de underlæggende processer. Hendes interessefelter er digital strategi, UX (user experience), SoMe (sociale medier) og CMS.

Desuden leder hun et skønt team af kloge mennesker inden for visuelt design, film og video, visualisering af data og informationsarkitektur.

Randi arbejder primært med større offentlige og private virksomheder, og har stået for et væld af forskellige løsninger, fra strategiske rådgivningsopgaver over redesign af corporate websites til intranet og mobilløsninger. Hun har også udarbejdet beregnings- og vejledningsforløb, og rådgiver om sociale medier, især Facebook og LinkedIn. Vejen til de gode løsninger betyder meget for Randi, og hun holder meget af dem og af hendes kunder.

Hendes viden deler hun på Twitter (@Hovmann); i vidensdelingsgruppen på LinkedIn (Erhvervslivets Facebook); på Slideshare og på Operates website.

Operate er en kommunikationsvirksomhed, der kombinerer faglig indsigt i kundernes verden med skarpe kommunikationskompetencer. Det kalder vi DobbeltKompetencer. Vi arbejder med Analyse og Strategi, Change Communication, Digital og Social Media, Kampagner, Public Affairs, Public Relations samt Visuel Kommunikation.
Vi hjælper vores kunder i tæt samarbejde med Operate Technology, der er en digital udviklingsvirksomhed, og Operate Experience, der har speciale i oplevelseskommunikation. Sammen med vores kollegaer i det globale netværk IPREX løser vi internationale opgaver.